Her fra marts måned, vil det i Salling Groups butikker være nemmere for forbrugerne at vælge europæiske mærker.
I Netto, Føtex og Bilka vil der i løbet af marts således blive placeret en lille sort stjerne på prisskilter med varer, der er produceret fra europæisk ejede virksomheder. Dette sker, da Salling Group har oplevet tiltagende henvendelse fra kunder, der ønsker at købe europæiske dagligvarer.
Ifølge Salling Group, er det en måde hvor kunderne selv i fremtiden kan tage stilling til hvilke produkter de vil købe – og ser det dermed som en ekstra service til kunderne.
Hvordan tiltaget bliver taget imod ude i butikkerne, må tiden vise. Der er ingen tvivl om, at vi vil følge spændt med hos YouGov Shopper.