Forbrugere ændrer på markederne

24.07.2025
Vi er blevet bevidste forbrugere og det påvirker dagligvarehandelen.

 

I supermarkeder og onlinebutikker i Danmark, Norge og Sverige finder en stille forandring sted. Data fra YouGovs undersøgelse Behavior Change Spring 2025 Report, viser en stigende tendens blandt forbrugerne til at støtte lokale og nationale produkter, når de handler.

Mange danskere bruger i stigende grad deres købekraft til at udtrykke deres værdier og holdninger, og de globale begivenheder sætter således sit præg på indkøbsturen.

At handle lokalt – en voksende tendens
I hele Norden vokser viljen til at handle lokalt, og i Danmark mener 42% af forbrugerne, at det giver mening for dem at købe lokalt.

Blandt danske forbrugere er der også et stigende fokus på at købe lokale, regionale og nationale varer. Andelen af danske forbrugere, der giver udtryk for denne præference, er steget støt: fra 29 % i foråret 2024 og til 37 % i foråret 2025.

Når du som forbruger vælger lokale produkter, påvirker du mere end du tror. Dels støtter du den lokale økonomi og så sender du et signal til butikker og producenter om hvad der er vigtigt for dig. Det er blandt andet det, vi kigger på i YouGov Shopper

”Det bliver interessant at følge tæt, hvordan skiftet i forbrugeradfærd mod bevidst forbrug og boykotter vil påvirke FMCG-markedet (dagligvarehandelen, red.) i Norden fremadrettet,” siger Charlotte Alring, Commercial Director YouGov Shopper.

I Danmark mener 36 % af forbrugere, at det er meningsfuldt at boykotte produkter fra specifikke lande. Derfor kan vareproducenter få behov for at genoverveje deres strategier for at tilpasse sig forbrugernes præferencer. Der har bl.a. i Danmark været særligt fokus på amerikanske brands.

Nogle dagligvarebutikker har allerede tilpasset sig. I Danmark har enkelte detailkæder eksempelvis indført visuelle symboler, der gør det lettere for kunderne at finde produkter, der opfylder deres behov for europæiske varer.

Et wake-up call for globale brands
I forbindelse med lysten til at købe lokale varer, viser rapporten en stigende villighed blandt nordiske forbrugere til at boykotte brands baseret på forskellige faktorer:

  • Oprindelsesland: 47 % af  danskerne angiver dette som en årsag til boykot.
  • Urimelige prisstigninger: Især i Danmark, hvor 50 % af forbrugerne peger på dette som en årsag til boykot.
  • Miljøhensyn: 35 % af de danske forbrugere nævner miljøforurening som en grund til at undgå visse brands.

Dette viser, at mange i de nordiske lande ikke kun går op i pris og kvalitet og vareproducenter bør derfor være opmærksomme på deres globale image, prispolitikker og miljøpåvirkning.

Måske du selv har oplevet at stå i butikken og fravælge et mærke fremfor et andet, baseret på oprindelsesland, miljø, etik eller lignende. Alt andet lige, kan vi tydeligt se, at forbrugerne tager bevidste valg nede i supermarkederne, og både producenter og dagligvarebutikker kan ikke vende det blinde øje til.

Tilbage